Månadsvis arkiv: September 2014

Den Lille Sorte Sten

Det var dejligt at hente De Fantastiske To tidligt i går. Og Alva gav os alle lov til at komme tidligt hjem uden at skulle blive en time ekstra i vuggeren fordi hun ville ud på legeren. Alva havde i weekenden slået sin arm og været hele TO gang på skadestuen, av, av lille arm. Men det virkede til at armen var fin igen da far hentede hvilket selvfølgelig var dejligt. Da vi kom hjem var begge tøser lidt trætte og skulle lige stene hver for sig med lidt æblejuice og en kiks. Men derefter ville Alva gerne ud i det fine vejr og prøve kræfter med sin arm. Alva ville helst cykle, eller “dykle” som hun siger, men til det måtte far sige: “eej, det er måske en dårlig idé med Alvas arm.” Det syntes Alva bestemt ikke så kort tid efter cyklede den lille trold rundt på sin lyserøde cykel – arvet efter sin storesøster. Det blev på et tidspunkt nede ved legepladsen et hit at gå på line rundt om sandkassen og med det samme blev alt med en forhøjning i gården til en balancegang for Alva. Liva hyggede sig med at danse og synge og hjælpe sin lillesøster hvis hun faldt. Jeg havde selvfølgelig ikke mulighed for at lege med eller hjælpe da jeg skulle filme og tage billeder af det hele til dette blog-indlæg. Alva finder på et tidspunkt en lille sort sten som Liva finder helt utrolig flot, noget som jeg i bedste Local-Eyes-stil fik caught on tape KUN fordi jeg går og filmer HELE tiden og ikke har tid til far-pjat bare fordi man er ude i gården med de fantastiske to. Du kan se den fænomenale video nederst efter alle billederne.

DSC_0229 DSC_0231 DSC_0232 DSC_0234 DSC_0235 DSC_0236 DSC_0237 DSC_0238 DSC_0239 DSC_0241

69 kommentarer

De Fantastiske To

Så er det mandag igen og en ny uge er ved at tage sin form. Jeg har haft en skøn weekend med masser af aktivitet, god mad, godt selskab, biograftur og meget andet, men det har været uden tøserne. Sådan er det jo hver anden weekend og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at hente Alva og Liva tidligt i dag fra vugger og frit, da jeg skal være ærlig og sige at jeg har savnet dem. Det er faktisk en god ting at mærke at man savner nogle, for på den måde får man bekræftet at nogle betyder noget helt særligt for dig. Fandt lige disse to fine billeder fra forrige weekend af de fantastiske to..

DSC_0214 DSC_0217

121 kommentarer

Powerball

Lige da du troede at jeg ikke kunne grave flere sindsyge sportsrelateret gadgets frem på DILF-bloggen, kommer nu dette indlæg om min notoriske Powerball. Jeg fandt den frem nede i Doktor Veltz’ Laboratorium og så den lille fine kvadratiske æske stå fint over i hjørnet på en af hylderne. Jeg anskaffede mig denne fantastiske gyrobold for at træne min underarm, hænder, fingre og bevægelse i min højre arm da jeg for nogle år siden knuste min albue ved et styrt på skateboard i Fælledparken. Rigshospitalets genoptræningsafdeling havde aldrig hørt om denne gyrobold, så jeg skulle have den godkendt til brug af genoptræning inden jeg for alvor kunne gå i gang med den. Efter en demonstration af Powerball’en stod det klart at jeg selvfølgelig godt kunne bruge den i min genoptræning og nu har jeg altså fundet den frem igen. Jeg er nemlig begyndt til noget TRX træning som kræver at man hele tiden holder fast i to seler med håndtag, og da jeg fra naturens siden er udstyret med to sæt meget lidt maskuline hænder, også kaldet små spinkle bøgse hænder, har jeg svært ved at holde fast i TRX-selerne over laaang tid uden at mine små bøgse hænder bukker under. Det skal der selvfølgelig laves om på så derfor er Powerball’en nu kommet frem fra kælderen igen og op i den lille crib på Nørrebro. Jeg kan VIRKELIG anbefale den hvis du ønsker at træne dit grip eller underarm på ANY tænkelig måde. Der findes mange fine videoer på YouTube og selvfølgelig på Powerball.dk’s website. Jeg har fundet en instruktion og gennemgang af Powerball’en på YouTube som er rigtig fin og selvom det er en hockeyspiller der bruger den, er han super skarp til at formulere øvelser, funktion og todos. Jeg har selv den model som hedder Powerball 250Hz PRO, men ALLE modellerne har samme basisfunktion, nemlig at styrke dit grip og underarme. Rigtig god fornøjelse!

DSC_0242 DSC_0244 DSC_0245 DSC_0246


197 kommentarer

Polar H7 Heart Rate Sensor

Jeg kunne nok har sagt mig selv, da jeg købte min Polar Loop aktivitetsmåler for en 10 dage siden, at HVIS der fandets noget ekstraudstyr til denne, så ville jeg nok ende med at købe det. Og det har jeg så gjort nu. En Polar H7 Heart Rate Sensor. Det har været en stor motivationsfaktor for mig at have bare uret med hvor jeg kan se hvor mange kalorier, skridt, aktivitetstide fordelt på søvn, stillesidende, stående og løbende aktivitet jeg har om dagen. Nu har jeg suppleret det med en pulsmåler som fungerer upåklageligt sammen med uret/aktivitetsmåleren. Jeg skal være ærlig og erkende at jeg lavede en mega brøler med at få parret sensoren med uret, da jeg havde læst i manualen at jeg skulle registrerer min sensor inden jeg kig i gang. det tog lige den gamle mænd en rumn tid at afkode de små smølfebogstaver bag på sensoren, men da det lykkedes var produktet så registreret. Derefter skulle det jo bruges med mit Polar Loop ur – og af én eller anden årsag var jeg sikker på at det krævede at jeg anskaffede mig en ny app som hedder Polar Beat. Efter lang tids søgen i Google Play app store kom jeg frem til at min Sony M1 ikke er understøttet den app – altså Polar Beat. Fuck, tænkte jeg, nu kan jeg slet ikke bruge sensoren og jeg begyndte i harme at se en masse instruktionsvideoer på Polars website om hvor nemt det hele er med Polar produkter. Pludselig ser jeg en video om hvordan med parrer Polar Loop aktivitetsmåleren med Polar H7 pulsmåleren og jeg tror nok lige at jeg følte mig en smule dum.. den ENESTE man skulle gøre var, at tage pulsmåleren op til uret og trykke på den ENE knap der er på uret.. og så virkede det hele fanme! Klokken var 17.45 da det hele spillede og jeg skulle være ude på DR kl. 19.15 SENEST for at lave opvarming til Debatten, så jeg tænkte at jeg lige kunne nå at løbe et par gange rundt om blokken og teste det nye setup af. Som sagt, så gjort og jeg nåede det hele – inkl. bad – og jeg blev virkelig overrasket over hvor fedt det er at man efter én løbetur kan få et SÅ detaljeret overblik over sin workout. Det er totalt motiverende og undervejs kan man på uret se om man træner konditionstræning (FIT) eller fedtforbrænding (FAT.) Jeg troede faktisk aller først at uret kunne se om jeg var fit eller fat! Jeg har kun haft det på én gang, men jeg kan allerede nu garantere at det er MEGET mere motiverende end bare at røre sig uden. Nu skal jeg have pulsmåleren på igen og se om jeg kan finde min maks. puls og endnu vigtigere min hvilepuls. Rigtig god weekend herfra DILF-bloggen.

DSC_0232 DSC_0233 DSC_0234 DSC_0237 DSC_0239 Screenshot_2014-09-25-18-31-49 Screenshot_2014-09-25-18-32-50 Screenshot_2014-09-25-18-33-34 Screenshot_2014-09-25-18-34-14

148 kommentarer

Operation Brainstorm

I dag har jeg den store fornøjelse at skulle hjælpe en god gammel ven med at tænke små idéer til hans kommende store one man show. Det er altid nemmere at brainestorme til andre end en selv og derfor noget man faktisk altid skal gøre med andre – altså brainstorme. Det kan tit udvikle sig meget barnligt at brainstorme med venner, også selvom man er voksne mænd med børn og alt sådan noget. Se eks. billedet nedenunder som meget fint illustrerer det meget høje niveau som der bliver kommunikeret på når der skal aftales tid og sted for brainstorm. Og hvor farligt det kan være at skulle prøve at lave fysiske smileys i form af billeder i stedet for at lave dem som.. ja, smileys. Anyway, det bliver en torsdag i arbejdstøjet da jeg efter Operation Brainstorm skal hjem og arbejde med nogle grafiske opgaver samt i aften ud på DR og lave opvarming til Debatten. Amen.

Moldiv_1411628775693

6 kommentarer

Edderkoppegyngen

Onsdag også kaldet byttedag er en dag hvor man lige har lidt mere overskud på kontoen fra om morgenen af end ellers. Ikke fordi man ser rasende frem til at skulle være alene, men fordi man gerne vil have det sidste ud af sine tøser om morgenen inden man afleverer dem i skole og vugger. Det gjorde jeg også i dag og vækkede tøserne med fjollesang, der i første omgang var til stor irritation for Alva som begyndte at sparke/cykle med sine små ben ud efter far. Men da jeg så begyndte at rose hende for at kunne cykle SÅ stærkt om morgenen helt uden at have fået morgenmad vågnede Liva ved at grine og så begyndte Alva selvfølgelig også at grine. De kom hurtigt ud af dynerne og fik tøj på med det samme og dernæst gik det afsted mod Livas skole som er første stop. Liva var i hopla da hun havde en legeaftale med en veninde som hun havde glædet sig meget til. Så kys og farvel til far og så manglede jeg kun at aflevere Alvadut i vugger. Hver dag går vi forde den store edderkoppegynge hvor jeg altid siger nej til at hun kan få en tur. Ikke fordi jeg er decideret led, men fordi det er sådan med børn at hvis man først har givet lov ÉN gang så er det pr. defination generaliseret inde i barnets hoved til at være den nye regel for HVER dag. Men i dag på store byttedag, tænkte jeg.. okay. Alva var helt paf over at hun fik lov og den positive energi holdt helt ind i på hendes stue Troldehøj hvor hun løb rundt og kunne sige farvel til far med højt humør. Nu er det så blevet voksentid, indtil tøserne kommer igen, og det glæder jeg mig til – altså begge dele.

DSC_0233-MOTION DSC_0234 DSC_0235 DSC_0236 DSC_0237 DSC_0238 DSC_0239 DSC_0240

30 kommentarer

Taget Til Fange I Vuggeren

Kender du det som forældre at man tænker: “jeg tror sq at jeg henter ungerne tidligt i dag og overrasker dem med en lang hyggedag” og hvis ja, så ved du også hvor kæmpe nedtur det er at blive mødt med en: “Eeeej, skal jeg allerede hjem..” attitude, når man selv glad i låget og med Ja-Hat på tropper op i skolen, fritten eller vuggeren for at hente. Det var præcis hvad der skete for mig i går. Ikke i Livas skole, men ovre i Alvas vugger. Liva og jeg kom glade for at hente Alva, der lige var ved at tage sit regnsæt på ligesom de andre børn. Og da det gik op for hendes lille hoved at nu havde hun kæmpet en brag kamp med selv at få regntøj på UDEN at få den store præmie, nemlig legepladsen, så var der kun ét flæs at stille op, nemlig det store bæ-fjæs og den kæme Nej-Hat. Det blev bestemt ikke nemmere da Liva stemte i og sagde: “Ej, far please kan vi ikke være her lidt, jeg vil så gerne lege med de små børn også.” Hvis jeg der havde kongetrumfet og sagt NEJ, så havde jeg jo haft ikke bare ét, men TO børn i bilen med kronisk bæ-fjæs og kæmpe Nej-Hatte. Så lige der kunne jeg mærke hvordan jeg fik sagt.. okay, men så ikke mere end en time. Tøserne blev glade og jeg satte mit ud på legeren og kiggede på tøserne have en fest. Lidt dumt at jeg kun havde iført mig selv mine Jesus-sandaler fra Birkenstock, hvilket betød at jeg måtte gå en del rundt for ikke at fryse til is nede i sandalerne. Det var vildt at se hvor stor en tiltrækningseffekt Liva havde på de mindre børn, og hun gjorde virkelig et godt stykke arbejde med at underholde mange af de små størrelse med en dobbelt-gynge-tur ovre på gyngestativet. Faktisk vil jeg gå så langt og sige at hun har noget medfødt talent for det at passe børn, så måske kan jeg se frem til en teenagepige som tjener sine første lommepenge ved at babysitte i en alder af 9-10 år, eller ligefrem at Liva bliver den første 15-årige som bliver headhuntet til at være pædagog assistent i en vuggestue. Men når alt kom til alt, var det nu helt okat at havde været taget til fange i vuggeren.

DSC_0227-EFFECTS DSC_0228 DSC_0229 DSC_0230 DSC_0231 DSC_0232

40 kommentarer

Alvas Tømmermænd

Det kan blive hårdt for selv den bedste, så Alva er faldet i søvn mens hun så Bolt.. Lille stakkel, har tømmermænd efter den store kvartalsfødselsdag i går med Liva og de store børn.

image
DSC_0225DSC_0224DSC_0223

4 kommentarer

Kvartalsfødselsdag

Det var lidt hårdt at hente tøserne efter min fredag med surprise bryllup camoufleret som en sommerfest. Derfor havde jeg også lidt betænkeligheder ved at skulle tage tøserne til kvartalsfødselsdag i Livas klasse. Jeg følte mig virkelig træt og afkræftet, men vidste også at den friske luft ville gøre mig godt. Det var i et dejligt område faktisk lidt bag Christiania og det endte med at gøre mig helt frisk at være sammen med alle de unger. Især Alva fik en kæmpe oplevelse i at være sammen med alle de store børn og hun gik da også omkuld så snart vi kom ud i bilen og kørte hjem mod Nørrebro. Det var præcis hvad jeg havde brug for så selvom det var en ren børnefest blev det et hit selv for en ramt mand uden energi at komme til kvartalsfødselsdag.

DSC_0166 DSC_0168 DSC_0177 DSC_0183 DSC_0186-MOTION DSC_0188 DSC_0192-MOTION DSC_0192 DSC_0199 DSC_0200 DSC_0204 DSC_0207 DSC_0212 DSC_0216 DSC_0219

16 kommentarer

Sommerfest Med Surprise

Den længe ventet sommerfest, som jeg skulle til i går og havde glæder mig utrolig meget til at være en del af, viste sig at have et par esser oppe i ærmet som jeg slet ikke havde set komme. For det første, var det en meget fint anlagt sommerfest med opdækkede borde, mange mennesker i grupper og helt igennem vidunderlig mad, bl.a. sortfodsskinke, som jeg skal være ærlig at sige, at jeg på ingen måde kendte noget til inden. Jeg var i casual sort tøj og røde Supras, ganske som jeg plejer intet nyt ved det. Det som til gengæld viste sig at være meget nyt ved denne sommerfest var, at det viste sig ikke at være en helt almindelig sommerfest, men et vaskeægte.. SURPRISE BRYLLUP! Ikke surprise bryllup som i at bruden og gommen ikke vidste noget, men surprise fordi at vi, som de inviterede ikke vidste noget. Jeg har aldrig været til et sådan bryllup før og det var så stor en oplevelse for mig at få lov til at være en del af, så jeg virkelig blev helt varm om hjertet. Det blev en skøn, skøn sommerfest med mange musikalske indslag, børn som lavede stand-up og god musik og taler. Så mit ligegyldige dilemma om hvorvidt jeg skulle holde min sunde livsstil i hold denne aften blev selvfølgelig til et nej. Når man er så priviligeret at være inviteret med til en sådan livsbegivenhed for to mennesker man holder så meget af, så er der kun én ting at gøre, nemlig at skåle på kærligheden og feste igennem med det lykkelige par og deres udvalgte nærmeste. Sikke en sommerfest med surprise, og selvom den bliver hård i dag, at skulle hente tøserne og køre Liva til kvartalsfødselsdag, så er det alle kalorierne og de små polske tømmermænd værd for love is in the air!

DSC_0142-EFFECTS DSC_0143 DSC_0146 DSC_0157 DSC_0158 DSC_0159

12 kommentarer